top of page

Anbefalinger

Karen Glistrup, Familie- og Psykoterapeut MPF
forfatter til bogen "Hvad børn ikke ved, har de ondt af"

"Både i samtale med børn og forældre og i samtaler med børn i grupper, er boldene anvendelige. De kan være en god hjælp til at komme i kontakt med de forskellige følelser, som vi alle sammen kender. Når vi spejler os i de fire ansigtsudtryk, får vi med det samme en fornemmelse af den følelse, som boldene udtrykker. På den måde kan vi på et øjeblik blive bragt ind i den kontakt, som giver barnet en oplevelse af at blive set - også i smerten.
I et neuropsykologisk perspektiv kan man sige, at boldene aktiverer spejl-neuronerne, som fortæller kroppen om følelsen. Når vi samtidig italesætter følelserne, giver det barnet den bedst mulige støtte til at integrere følelsen og til at føle sig mødt i den".

Kanna Jørgensen, Rådgiver Kræftrådgivningen i Århus

"Børnegruppen, hvis deltagere er mellem 7 og 10 år, fik med boldene netop mulighed for hjælp til at udtrykke de følelser de bar på. Boldene blev brugt efter en afslapningsøvelse, hvor børnene blev bedt om at tænke på, hvordan det var at være dem, lige nu midt i en familie, hvor der var en syg forælder.
Det er meningen, at boldene skal bruges fra mødegang til mødegang, så det kan udledes, om der sker forandringer hos det enkelte barn"

Lone Sørensen,

Familiekonsulent og børnegruppeleder i Aalborg 

"Jeg er gruppeleder for en gruppe børn i alderen 5-9 år som vokser op i familier med alkohol problemer. Dialogspillet er et godt og anderledes redskab, som hjælper børnene med at sætte ord på nogle af alle de følelser og tanker, de har i forhold til det at have forældre der drikker.
Spillet giver anledning til mange gode samtaler børnene imellem -det lukker op for ligheder og forskelle i gruppen, og hjælper blandt andet børnene til, ikke at føle sig alene og til ikke at føle sig ansvarlige for deres forældres alkoholmisbrug. Et super godt spil, som børnene er rigtig glade for"

Irene Søndergård, Cand.Psych.
Specialist og supervisor i Børnepsykologi og psykoterapi

"De fire bolde i klare grundfarver, med hver deres udtryk for en grundfølelse, 
kan være et hjælpsomt og brugbart redskab i arbejdet med børn og følelser.
For små børn er der en umiddelbar konkret tilgængelighed i boldene og for
større børn, kan de udgøre en nemmere tilgang til det, at sætte ord på 
følelser eller udtrykke følelser uden ord.
Boldene kan indgå i en triangulering, som noget man kan være fælles om."

Sissel Brønserud, Cand.psych.

Godkendt specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi, Specialpsykolog i Børne- og ungdomspsykiatri

"De fire bolde med ansigter og farver, der afspejler de menneskelige grund-følelser, virker ud fra mine erfaringer appellerende for børn i alle aldre. De både faste og bløde bolde i forskellige størrelser, lægger op til mange kreative (følelses-) udtryk og legende måder at bringe boldene i spil, både i grupper af børn, i familiesamtaler og i samspil mellem barn og behandler.

I arbejdet med traumebelastede børn kan boldene hjælpe til med, at børnene overhovedet formår at registrere og genkende egne følelser – på en konkret og eksternaliserende måde – der ofte stiller børnene friere i arbejdet med at forstå sig selv bedre og kunne formidle vigtig viden til andre men-nesker. Når boldene har været anvendt i familier har det givet anledning til, at forældre og børn på en sjov og lystfyldt måde, har kunnet dele oplevelser og også fået øje på, hvordan der kan være flere og nogle gange modstridende følelser, knyttet til den samme oplevelse. På den måde understøttes den såkaldte mentaliserings-evne i forhold til følelser og følelsesudtryk hos både barn og forældre."

bottom of page