Kanna Jørgensen, Rådgiver Kræftrådgivningen i Århus
"Børnegruppen, hvis deltagere er mellem 7 og 10 år, fik med boldene netop mulighed for hjælp til at udtrykke de følelser de bar på. Boldene blev brugt efter en afslapningsøvelse, hvor børnene blev bedt om at tænke på, hvordan det var at være dem, lige nu midt i en familie, hvor der var en syg forælder.
Det er meningen at boldene skal bruges fra mødegang til mødegang, så det kan udledes, om der sker forandringer hos det enkelte barn"














Dialogspil
Der findes mange former for dialogspil, men princippet i spillene er det samme. Gennem dialogspil bliver en række udsagn sat til debat i større eller mindre grupper, og spillene er tilrettelagt således at alle deltagere kommer til orde gennem spillets forløb.
Dette dialogspil er skabt for at hjælpe børn, unge og familier til, på en legende måde, at få sat ord på de følelser og tanker, der opstår, når hverdagen udfordres af svære følelser og livsvilkår.
Dialogspillet kan bruges på mange forskellige måder og spilles med børn fra 6 års alderen og op efter. Med fordel kan børn og voksne spille sammen.
Dialogspillet sætter fokus på tre temaer, der belyses med 24 kort i hver kategori. Samtidig er der skabt mulighed for en kategori efter eget ønske og behov, idet et sæt kort er blanke, så der kan skrives udsagn indenfor en helt ny kategori (f.eks. vold i hjemmet, mobning blandt kammerater, psykisk syge forældre) eller som supplement til de eksisterende kategorier.
Temaerne er:
-
Rød kategori, tab og sorg
-
Grøn kategori, skilsmisse
-
Blå kategori, alkohol
-
gul kategori, åben kategori
Dialogspillet er samlet i en mappe.
Ud over de 4 x 24 kort indeholder dialogspillet en spilleplade, en whiteboard-pen og en beskrivelse af spillemulighederne.
Materialet er blankt karton med en overflade der kan tørres af. De gule kort kan man skrive på med whiteboard-pen, så teksten kan fjernes og ændres efter behov.
Pris
Dialogspil i æske kr. 325
* til priserne lægges udgifter til porto, der kan variere, afhængig af hvordan varerne kan pakkes.